English Deutsch

Naturvejledere og naturture

Et af formålene med Skjern Å Naturprojektet er at forbedre mulighederne for friluftsliv og turisme.

Udover de mange friluftsfaciliteter, projektet har etableret tilbyder Skjern Å Naturprojekt, nu Skjern Enge m.fl., også guidede ture i Skjern Enge for grupper og undervisningsforløb for skoler, gymnasier og højere læreranstalter ledet af naturvejleder Marianne Linnemann fra Blåvandshuk Statsskovdistrikt.

Derudover har også naturvejledere fra Vestjyllands Økomuseum/Ringkøbing-Skjern Museum guidede ture i området. Oversigt over planlagte ture med naturvejledere i området findes i hæftet ”Ud på tur” samt på de nævnte institutioners hjemmesider.

Også naturvejledere tilknyttet Herning og Ringkøbing-Skjern Kommuner, samt Hjemstavnshuset og Herning Museum arrangerer lejlighedsvis ture i det store område fra Arnborg i øst til Ringkøbing Fjord i vest.

Naturvejleder Marianne Linnemann, Skjern Å Naturprojekt/Skjern Enge, Blåvandshuk Statsskovdistrikt, Ålholmvej 1, Oksbøl. Oplysning om ture på tlf. 76 54 10 20 og www.skjernenge.dk

Naturvejleder Torbjørn Tarp og Sabine Jensen, Ringkøbing-Skjern Museum, Bundsbæk Mølle Naturskole, Bundsbækvej 25, 6900 Skjern. Oplysning om ture og museets skoletjeneste på telefon 9736 2343 og www.levendehistorie.dk

Fugleture til fuglereservatet Tipperne i Ringkøbing Fjord arrangeres af naturvejleder fra Vestjyllands Økomuseum/Ringkøbing-Skjern Museum (se ovenfor).

Guidede ture for grupper på Borris Hede: Man må kun færdes på Borris Hede med en tilladelse fra militærets hovedvagt i Borrislejren, Borriskrogvej 4. Foreninger og grupper kan bestille guidede ture på tlf. 96 81 62 88. Da det er et militært område er der kun adgang for danske statsborgere. Læs mere om skydefri perioder på Borrislejrens hjemmeside.

Ud På Tur folderen med turforslag i 6 kommuner kan hentes på nedenstående link :

www.rksk.dk/ud-på-tur-kalender-7679.aspx