Skjern Å er Danmarks største og mest vandrige å, og sammen med Gudenåen vel Danmarks eneste floder. Åen og dens mange tilløb afvander 2500 kvadratkilometer, ca. 11 procent af Jyllands areal. Længden af hele Skjern Å-systemet er godt 1500 km.

Hele ådalen har siden oldtiden været en frodig oase i det sandede Vestjylland. Åen har været livsnerven for de mennesker, der levede i området. Åen gav fersk vand og fisk, og engene omkring åen gav vildt og senere i historien basis for landbrug. Åen var tillige et vigtigt trafikknudepunkt. Der er fundet spor efter ruter over ådalen gennem 3000 år. Den vigtigste og mest kendte er Hærvejen. I forbindelse med genopretningen af åen er der fundet rester af en bro fra 1100-tallet ved Skjern Bådehavn. Der har også været færgefart over åen flere steder.

De rige naturressourcer i og omkring åen gav området en befolkningsmæssig og økonomisk vigtig position. Det ses blandt andet af, at både kongen og kirken i middelalderen havde besiddelser i området samt interesser i fiskeri og landbrug. Lønborggård var således bispesæde i 1400-1500-tallet. Told fra rejsende, der passerede åen, var en vigtig indtægtskilde for kronen.

For den danske konge, Kong Hans, blev Skjern Å skæbnesvanger. En vinterdag i 1513 faldt han i åen, da han passerede den nær det sted, der nu kaldes Skænken Sø. Han døde kort tid efter af lungebetændelse. Den nye hængebro, som er bygget nær det sted, hvor den ældste bro lå, kaldes nu Kong Hans’ Bro. Syd for den nye hængebro er rejst en mindesten for Kong Hans.

Danmarks største afvandingsprojekt

I århundreder var Skjern Å og engene i ådalen grundlaget for et landbrug tilpasset ådalens økologiske cyklus. Om sommeren græssede kreaturer i engene og landmænd slog hø til vinterfoder. Når åen flere gange om året gik over sine bredder, gødede den engene med næringsstoffer. Samtidig sikrede oversvømmelserne, at vandet blev renset til gavn for vandkvaliteten i både åen og Ringkøbing Fjord.

Op gennem 1900-tallet søgte landmændene i flere omgange at begrænse oversvømmelserne ved at anlægge afvandingskanaler og diger. Det var for, at de bedre kunne udnytte engene. I 1960’erne blev Danmarks største afvandingsprojektomkring Skjern Å gennemført. Her blev 4000 hektar enge og sumpe fra Borris til Ringkøbing Fjord omdannet til agerjord. De snoede åløb blev lagt ind i snorlige, inddæmmede kanaler, og der blev anlagt pumpestationer og afvandingskanaler. Kreaturer blev erstattet af korn. Afvandingen havde imidlertid negative konsekvenser for plante- og dyrelivet i og omkring åen samt for Ringkøbing Fjord. Store mængder okker og næringsstoffer fra landbrugsarealerne blev nu ledt direkte ud i fjorden.