Nationalparkens nye netværk
- Detaljer
- Oprettet Torsdag, 27 januar 2011 14:57
Ni vestjyske byer har stiftet 'Aktive lokalsamfund i og omkring Nationalpark Skjern Å
Ni vestjyske byer og landsbyer stiftede i går aftes et nyt netværk, der skal sikre lokalbefolkningen indflydelse på Skjern Å Nationalpark. De går efter en plads i bestyrelsen, siger netværkets nyvalgte formand, Paul Pedersen fra Sdr. Felding.
- Vi vil være aktive og konstruktive medspillere. Vores mål er at udvikle en nationalpark, der er helt unik. Både for turisterne og alle os andre, der har vores daglige tilværelse i området. Vi er nødt til selv at gøre en indsats, ellers glider mulighederne os af hænde, siger Paul Pedersen.
Løs struktur
Det nye lokale netværk for nationalparken har en forholdsvis løs struktur og består af et repræsentantskab med to repræsentanter fra de byer og landsbyer, der er med i samarbejdet. Den daglige ledelse er et forretningsudvalg på tre personer med en formand i spidsen. Desudenn næstformand og en kasserer.
På det stiftende møde blev Tage Hansen fra Borris valgt som næstformand, og Jørgen Overgaard fra Tarm får plads i forretningsudvalget som kasserer.
14 byer var inviteret med til det stiftende møde. Med i det nye netværk er: Arnborg, Borris, Hoven, Lønborg, Sdr. Felding, Skarrild, Tarm, Troldhede og Ådum.
Yderligere oplysninger:
Paul Pedersen: Tlf. 70 24 34 69
Tage Hansen: Tlf. 97 36 65 59
Jørgen Overgaard: Tlf. 97 37 27 99



Om NP Skjern Å