Fuldt hus til Nationalparkdag i Nationalpark Skjern Å
- Detaljer
- Oprettet Tirsdag, 13 maj 2008 15:57
Med over 5.500 besøgende var der fuldt hus til de fleste af de mange aktiviteter, som Nationalparkdagen i Nationalpark Skjern Å gav mulighed for at deltage i. I 2007 deltog ca. 4.000, så noget tyder på, at borgerne allerede har taget Nationalparken til sig.
|
- Dagen har været en stor succes. Borgerne fik virkelig en mulighed for at komme tæt på de mange spændende elementer, som nationalparken rummer. Og vejret var, som vi havde bestilt, fortæller en begejstret Torben Nørgaard, som er formand for styregruppen bag Nationalparken og borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skatte gemt i Nationalpark Skjern Å Geocaching er en moderne form for skattejagt for hele familien, hvor det handler om at finde en ”skat” gemt i naturen. Idéen er at finde skatten, skrive i logbogen og eventuelt tage en ting fra skatten mod at putte noget andet i. Til Nationalparkdagen var ”skattene” skiftet ud med punkter i landskabet, blandt andet gjaldt det om at finde en mindesten og Kong Hans’ Bro. Og at kunne finde tilbage til starten på parkeringspladsen. - Mange børnefamilier benyttede lejligheden til at prøve geocaching. Især børnene gik meget op i det, fortæller Finn Chemnitz, som er Sundhedscenter Vests medlem af arbejdsgruppen bag Nationalparkdagen. Der er flere gemte skatte i Nationalpark-området. I alt er der ca. 25 og der er blandt andet en gemt ved Kong Hans’ Bro og en ved Lønborg. Skattene er ofte gemt på udsigtspunkter og andre skønne natursteder. I Danmark er der over 6.100 gemte skatte. Og der kommer hele tiden flere til. Læs mere om geocaching på www.geocaching.dk Dambrug og landbrug er en del af Nationalpark Skjern Å Hos Kærhede Dambrug i Sdr. Felding var det muligt at opleve et modeldambrug, der er baseret på miljøvenligt fiskeopdræt. Det benyttede omkring 120 personer sig af. Et modeldambrug bruger ikke vand fra vandløb. I stedet pumpes grundvand op, som cirkulerer gennem bassinerne og bliver genbrugt op til 98 gange. Dette medvirker til at minimere risikoen for virus og sygdomme i vandløbssystemet. På Sønderbygård i Borris fortalte gårdejer Mads Rahbek om den udvikling, der er sket i gårdens 200-årige historie. Omkring 150 hørte om hvordan det er at drive en gård i Skjern Å-dalen. Det var her også muligt at se på bier, da biavler Svend Eriksen havde en udstilling, der omfattede en observationsstade med levende bier. Samtidigt var det muligt at få smagsprøver på honning. Yderligere oplysninger hos
|
![]() |
![]() |
|
![]() |
|
![]() |
|
![]() |



Om NP Skjern Å 



