|
Målet med Nationalpark Skjern Å er:
- At nationalparkens unikke natur- og kulturhistoriske værdier beskyttes og udvikles, også for at styrke mulighederne for oplevelser.
- At naturen i nationalparken gives bedre muligheder for at udvikle sig inden for større, sammenhængende områder, hvor der skabes et potentiale for mere dynamik, succession og spredning af arter i naturen.
- At nationalparken skal være udstillingsvindue for udviklingen i området og vise, at naturen er forenelig med fortsat udvikling af moderne intensivt dyrket land- og skovbrug og anden erhvervsaktivitet.
- At nationalparken skal være dynamo for erhvervsudvikling og brug af nye teknologier til fremme af balancen mellem menneskelig aktivitet og naturen.
- At det sikres, at lokalområdernes kulturliv fortsætter og udvikles i samspil med nationalparkens landskab og de kulturhistoriske værdier.
- At det bliver attraktivt at bosætte sig i nationalparken og at denne er med til at tiltrække nye borgere til området.
- At friluftslivet i nationalparken udvikles på et bæredygtigt grundlag og under hensyntagen til andre interesser.
- At Nationalpark Skjern Å bliver et »fyrtårn«, der samler alle natur og kulturhistoriske oplevelser og udvikler friluftstilbud i én oplevelsesenhed og formidler tilbudene lokalt, nationalt og internationalt i tæt samarbejde med øvrige attraktioner i Vestjylland.
Fakta-ark: Undersøgelsesprojekt Nationalpark Skjern Å
|