I 1987 besluttede Folketinget, at åen skulle føres tilbage til sit oprindelige leje og ådalens natur søges genskabt.

Overordnet har Skjern Å Naturprojekt haft fire formål:

1. At genskabe et naturområde af international kvalitet
2. At forbedre levevilkårene for dyr og planter
3. At sikre en høj vandkvalitet i åen og i Ringkøbing Fjord 
4. At forbedre mulighederne for friluftsliv og turisme.

Nordeuropas største naturgenopretningsprojekt  
I løbet af 1990’erne opkøbte staten hovedparten af jorden omkring åen på strækningen fra Borris til Ringkøbing Fjord for ca. 100 mio. kr. I 1999 kunne Nordeuropas og Danmarkshistoriens største naturgenopretningsprojekt så for alvor gå i gang i det 2200 ha store projektområde. Gravemaskiner, traktorer og bulldozere flyttede i løbet af de følgende år op mod 3 mio. kubikmeter jord.

I 2003 var der genskabt en ådal med snoede åløb, søer, enge, sumpe og overdrev. I alt har projektet kostet 283 mio. kr., heraf har EU støttet med 25 mio. kr. Projektet modtog i 2003 Europa Nostra Prisen, - en pris for særlig bevarelse af den europæiske kulturarv. Få mere viden om Skjern Å Naturprojekt, nu kaldet Skjern Enge, i udstillingen ”Alle tiders å” eller i hæftet ”Skjern Å”. Se afsnittet Pjecer og information om områdets natur og friluftsliv eller på hjemmesiden www.skjernenge.dk

Naturen er kommet tilbage til Skjern Å
Til gengæld for de mange millioner har vi fået et helt unikt naturområde af international kvalitet med fine publikumsfaciliteter, som det fremgår af friluftskortet. Fugletårne, stier, broer og P-pladser gør det let at opleve naturværdierne. At genopretningen har givet gevinst i form af en markant fremgang for naturen og dyrelivet i ådalen, har Danmarks Miljøundersøgelser bevist.

Forskerne har fulgt udvikling fra før genopretningen til restaureringen var afsluttet, og kan konstatere, at målet om at forbedre levevilkårene for dyr og planter i allerhøjeste grad er nået. Der er nu skabt et enestående naturområde med en mosaik af forskellige naturtyper og med en vældig dynamik, blandt andet i kraft af skiftende vandstand. Derfor vil der altid være forandringer og nye oplevelser året rundt.

Fuglene flokkes ved Skjern Å
Især fuglene har taget området til sig, og de kan opleves i stort antal hele året. Den genoprettede ådal har tiltrukket vandfugle som en magnet. De begyndte at komme allerede under anlægsarbejdet. Skjern Enge er nu blevet et af landets vigtigste yngleområder for en række vandfugle.

Før genopretningen ynglede kun syv arter af vandfugle i området. Nu yngler 31 arter, hvoraf syv endda står på listen over truede eller sårbare arter. Blandt de fugle, der er begyndt at yngle i området efter genopretningen af åen er klyde, stor præstekrave, dobbeltbekkasin og rødben.

De fine yngleforhold har også tiltrukket alle fire arter af lappedykkere: Lille lappedykker, gråstrubet lappedykker, toppet lappedykker og sorthalset lappedykker. Den store, sjældne rørdrum er også kommet til og kan nu høres paukende i rørene. En ny og spændende art, der yngler i området er skestorken.

Den hvide stork, der er i familie med hejren, som før i tiden var talrig i ådalen, men som nu næsten er udryddet som ynglefugl i Danmark, blev set i Skjern Enge i foråret 2005. Nu er den tilbage som ynglefugl.

Også for trækfuglene har området fået international betydning. Især den nye sø Hestholm Sø og de våde enge ved Lønborg er blevet et vigtigt raste- og fødesøgningsområde for trækfuglene. De kan bl.a. ses fra de mange fugletårne.

Næsten alle arter af vadefugle besøger Skjern Enge på trækket. Mest talrig er vibe, hjejle, brushøne og almindelig ryle. På alle tider af året kan man være heldig at se sjældne rovfugle som havørn, fiskeørn og vandrefalk i området.

Om vinteren kommer pibesvane og sangsvane fra blandt andet Sibirien for at overvintre i engene. Knopsvane, blishøns, skarv, fiskehejre, grågås og flere arter af ænder kan ses i stort antal året rundt. Se mere om fuglene i Skjern Enge i folderen ”Skjern Enge Vest” eller i den flotte naturudstillingen ”Naturcenter Skjern Enge”, hvor temaet er fuglene i ådalen.

Oddere og padder i fremgang
Odderen har tidligere haft et kerneområde i Skjern Å-dalen og ved Ringkøbing Fjord, men efter afvandingen af ådalen gik den stærkt tilbage. Odderen var ved at forsvinde for 10-15 år siden. De seneste år er odderen igen i fremgang i Vestjylland.

Ved Skjern Å har forskerne fundet en markant stigning i registreringen af odder omkring den genoprettede del af Skjern Å. Odderen findes nu i det meste af Skjern Å-systemet. Også padderne nyder godt af de våde enge. Antallet af butsnudet og spidssnudet frø er eksempelvis øget stærkt.

Skjern Å laksen er unik
Laksen i Skjern Å er sammen med 2-3 andre vestjyske laksebestande de eneste stammer af vildlaks på det europæiske kontinent, der har overlevet fra istiden til i dag, og blandt disse er Skjern Å laksen unik pga. sin størrelse: Den kan veje over 20 kg.

For år tilbage var Skjern Ås oprindelige laksestamme ved at uddø på grund af dårlig vandkvalitet, udretning af vandløb, spærringer og ødelæggelse af gydepladser. At den oprindelige laksestamme har overlevet i Skjern Å skyldes især lokale lystfiskeres indsats med udsætning af lakseyngel. Genopretningsprojektet har skabt bedre gydemuligheder for Skjern Å laksen og vil dermed bidrage til at bevare denne enestående, vildtlevende laksestamme.

De forbedrede forhold har også gavnet den truede art havlampretten, som nu er i fremgang samt fiskearter som: Bækørred, helt, stalling, ål og aborre. Få mere viden om Skjern Å laksen og dyrelivet i åen i naturudstillingen ”Naturcenter Skjern Å” ved Albæk Møllegård, hvor åen og livet i åen er temaet..