|
Skjern Å-systemet har en meget fin vandkvalitet, og som anført ovenfor i afsnittet Skjern Å laksen er unik findes her den største af Danmarks tre oprindelige laksestammer.
Å-systemet rummer også bæk- og havørred og en stribe andre arter. Skjern Å-systemet er derfor et meget eftertragtet lystfiskevand.
Fiskeretten i åsystemet er udlejet til lystfiskerorganisationer eller privatejet. Derfor må der kun fiskes med fiskekort. Fiskekort kan købes i turistbureauer, på de fleste campingpladser og hoteller samt i fiskeudstyrsforretninger. Desuden kræves et særligt statsligt fisketegn. Spørg om dette i turistbureauer.
Pjecen ”Skjernåsystemet” indeholder kort over fiskevande og oplysninger om regler for fiskeri, salg af fiskekort samt om adresser på put and take fiskesøer i området. Pjecen fås i turistbureauer.
Put and take fiskesøer er vist med symbol på kortet. Adresser på disse findes i pjecerne ”Ringkøbing Fjord” og ”Skjernåsystemet”, der fås i turistbureauer samt på hjemmesiden www.visitvest.dk Klik på Aktiviteter og udflugter > Til Vands.
Skjernådalens Lystfiskerforening har hjemmesiden www.skj-lf.dk og Skjern Å Sammenslutningen har hjemmesiden www.skjernaasam.dk Begge hjemmesider har oplysninger om fiskevandet, fangststatistikker, salgssteder for fiskekort, arrangementer mv.
Dansk Center for Vildlaks
Grupper kan efter nærmere aftale få rundvisning på laksecentret, Ånumvej 163, Skjern, tlf. 97 35 49 28, som ligger tæt ved Naturcenter Skjern Å. Læs mere om lakseopdræt på www.vildlaks.dk
|