English Deutsch

Formidlerforum

Nationalpark Skjern Å Formidlerforum er etableret den 1. januar 2010, som et partnerskab mellem Friluftsrådet, Ringkøbing-Skjern Kommune, Herning Kommune, SNS Blåvandshuk, Vestjysk Landboforening, Museerne i Herning og Ringkøbing-Skjern Kommuner, samt Borris Skydeterræn.

Der er nedsat en styregruppe for formidlingsenheden med en repræsentant for hver af parterne og som Udviklingskonsulent/Koordinerende Naturvejleder er ansat Søren Frederiksen.
Ansættelsen er sket ved Ringkøbing-Skjern Kommune, i et tæt samarbejde mellem parterne og finansieres af Friluftsrådet i en tre-årig periode.

Nationalpark Skjern Å Formidlerforum har til opgave at opbygge og udvikle formidlingen af den kommende Nationalpark Skjern Å i et samarbejde mellem etablerede og kommende formidlere i nationalparkområdet. Formidlingen tager udgangspunkt i de fire ben – natur, kulturhistorie, friluftsliv og erhverv og det er opgaven at udvikle, udbygge og koordinere formidlingen af Nationalparken i forhold til de her nævnte fire ben.

Målet er at bringe Nationalpark Skjern Å på Danmarks- og Verdenskortet, samt udbrede kendskabet til nationalparkområdet og styrke natur- og kulturformidlingen for både børn, voksne, herboende og turister.

Der lægges, fra Formidlerforummets side, op til et bredt samarbejde med lokalsamfund, aktører, ildsjæle samt foreninger i og omkring nationalparkområdet.

Formidlerforummets opgave i det her beskrevne regi er tidsbegrænset. Visionen er, at Nationalpark Skjern Å Formidlerforum indgår i et samarbejde under Nationalparkbestyrelsen og dennes sekretariat, enten som en del af sekretariatet eller i tæt samarbejde med dette.

Formidlerforum:
Søren Frederiksen
Udviklingskonsulent, kordinerende naturvejleder
Formidlerforum, Nationalpark Skjern Å
Ringkøbing-Skjern Kommune, Miljø og Natur
Email: JLIB_HTML_CLOAKING
Tlf. 2447 0559